Camping med badeland

Jovist er vi Bogense Strand Camping og ligger ikke langt fra vandet – både badestrand, badeanstalt, marina og havn. Her er det hele.

 
Der er da næsten ikke noget bedre end at dase i den friske havluft og få sand mellem tæerne. Desværre tillader vejret det bare ikke altid…
 
Så er det da godt, at vi har badeland! Her er vejret nemlig altid godt og luften er altid 29 grader. Hvem sagde ’sommer altid’ uanset vejret udenfor? I Bogense Strand Campings badeland er det en garanti, at vejret indenfor altid er tempereret og behageligt.
 
I badelandet er der 25-meters bassin for motionssvømmere i den ene halvdel og i den anden er der åbent for fri leg med de mange sjove flydedyr og et svingtov fra loftet, der kan give selv de stærkeste Tarzan-børn kam til håret. I badelandet er der også en vippe til de modigste og er det ikke lige sagen, tager man da bare den bugtede vandrutsjebane ned til underetagens varmtvandsbassin. Her er vandtemperaturen 33 grader og bassinet er i to dybder, så også de mindre børn kan være med. 
 
Efter svømmeturen i badeland kan man sætte sig i cafeteriaet med udkig over det blå vand og glade badegæster og nyde sig en kop kaffe, varm kakao eller en is. Klimaet i badelandet indbyder nemlig til det hele – om det så er varme drikkevarer eller kold forplejning. I badelandet er der mulighed for lidt af hvert og plads til det hele.