Køkkener

 

2 indendørs køkkener og et udendørs står til jeres rådighed.

 

I campingpladsens indendørs køkkener er der rig mulighed for hygge i dejlige rammer. Her kan maden tilberedes og indtages – varmt vand og brug af ovne, kogeplader og opvaskemaskiner koster ikke noget. Her er flere kogeøer, ovne, vaske og masser af plads, så man kommer ikke til at rende hinanden over ende.

Begge køkkener er indrettet med kvalitetsmøbler samt gode ovne og andet udstyr. Begge rum har lagt plads til mange hyggelige stunder for mange familier.
 

-Hverdag? Indtag morgenmaden, middagsmaden og/eller aftensmaden i køkkenet og observer det hele fra et af campingpladsens hjertepunkter.

-Et lille selskab? Reserver gerne et bord med udsigt over campingpladsen.

-Regner det? Kom over og se en film eller en fodboldkamp i fjernsynet.

-Keder ungerne sig under madlavningen? Lad dem sidde at tegne ved spisebordet i køkkenet, mens suppehønen koger færdig.

-Fin søndagsmiddag? Lad ungerne dække bordet med fine servietter og lys mens mor og far kokkererer til den store guldmedalje.

-Kedelig søndag? Gå i køkkenet og tag måske et slag kort med naboen.

 

Her falder man også let i snak med andre campister og mange gode forbindelser er blevet til på den måde.

Køkkenet er åbent døgnet rundt, så uanset om man er til en aften-snack eller en gang bacon tidligt om morgenen inden alle andre vågner, kan det lade sig gøre. Køkkenet indretter sig efter ens egen døgnrytme og giver den rette atmosfære til både rolig hverdag og hyggelige sammenkomster.

 

Det overdækkede udendørskøkken indeholder udover ovne, kogeplader og køleskab også et dejligt grillområde, så man kan indtage grillmaden i aftensolen uden at skulle rende alt for langt med opvasken, når denne skal tages.

Man behøver ikke være en rendyrket udendørs-pelsjægertype for at benytte udendørskøkkenet, da det, som alle andre faciliteter på pladsen, er moderne og ordentlige omgivelser, man befinder sig i.