Seværdigheder Fyn

 

Fyn ligger midt i Danmark

 
Spændende egnsmuseer veksler med moderne gallerier. Det smukke keramikmuseum Grimmerhus er også et besøg værd. På vestfyn går musikelskerne ikke forgæves. Hele kysten rocker og ruller til "sommerrock" under broen for både far, mor og børn så tonerne forplanter sig til broens høje pyloner og til bådene, der vipper i takt i bæltet. Jazz, folkemusik eller kirkekoncerter - der er noget for enhver smag.  

Man kunne jo også vælge at spille selv - på en af de Vestfynske golfbaner i Glamsbjerg eller Middelfart.
Lillebæltområdet er ikke bare begunstiget af en ufattelig smuk natur. Det ligger også lige i plet, når det gælder oplevelser for børn i alle aldre. I har kort afstand til utallige oplevelser - på Fyn eller via en smuttur over den stolte bro, der fører lige lukt ind i paradis for børn: Legoland og Givskud Zoo, hvor dyrene bliver dus med børnene .

Familien og samværet får tilført ekstra energi og pragtfulde timer, når I vælger at opleve naturen til fods eller på cykel. Til naturperlerne hører blandt andet Helnæs, Baagø, Torø, Brende Å, Føns, Hindsgavlhalvøen og Røjle Klint Slå et slag omkring fantastiske haver, statelige godser og herregårde. Tag for jer af retterne ved boderne med sundt og grønt og lad jer overvælde af synet af bakkekamme og klinter og det blå, funklende bælt lige under jer. Også når man færdes til lands, er havet altid en trofast følgesvend