Torvet i Bogense

 

Bogense er værd at se, for her er den gamle bydel, traditionen tro, velbevaret. Bogense Kirketorv er uden tvivl et af de smukkeste og mest særprægede af sin art med den store åbne plads omkranset af små hyggelige klyngehuse og store lindetræer. Midt på torvet ses en kopi af en gammel vandpumpe. Kirken ligger for enden af torvet og er opført i 1406.

Karakteristisk for Bogense er at der er grønne områder og haver bevaret i bymidten. Bybilledet præges helt af den ældre bebyggelse med købmandsgårde og småhuse. Der er 5 fredede bygninger i byen, heriblandt byen tidligere rådhus.